Skipperhjemmet

Skipperhjemmet


Huset står som et komplet skipperhjem fra slutningen af 1800-tallet og er til dels indrettet med originalt indbo fra stifterens bedsteforældres hjem i Troense. Morfaderen var kaptajn og boede på Skovvejen – nu Pilekrogen i Troense.

Huset blev skænket til museets stifter Povl Fredholm af gårdejer Jens Chr. Larsen, Dalsgård. Med venners hjælp er det sten for sten flyttet fra Vemmenæs by på Tåsinge til museets grund i Bregninge Bakker.



"Færgemændenes hus"

Den oprindelige gård fra 1750 nedbrændte i 1913, men dette hus overlevede branden. I en periode blev huset benyttet som opholdsrum for færgemændene på ruten Vemmenæs-Rudkøbing og omtalt som "Færgemændenes hus". 


Indretningen er præget af sømands-souveniers og beboernes tilknytning til søfarten. En fortælling om verden der blev bragt hjem til Tåsinge af diverse søfolk og om hjem der blev opretholdt af hustruerne alene i lange perioder. 


Share by: