Elvira og Sixten
Historien er kendt som "Tragedien på Tåsinge" (1889), og er lige som Mayerling-dramaet i Østrig som fandt sted tidligere samme år internationalt kendt. Begge historier rummer al den passion og mystik som myter vokser ud af. Derfor kan næsten alt frit fortolkes og er så sandelig også blevet det op gennem tiderne.
På Tåsinge Museum har vi valgt at tilrettelægge udstillingen om Elvira Madigan og Sixten sparre ud fra de kendte fakta, datidens normer og de efterfølgende fortolkninger. Her ud fra kan vore gæster danne deres egen mening om historien og selvfølgelig få uddybende forklaringer af vores kompetente kustoder.
Lydvandring
Hent Useeum app'en til IOS i App Store her.
Hent Useeum app'en til Android her.
På QR-koden herunder kan du gå direkte til lydvandringen hos Useeum. Du kan også anvende dette link.

Historien om Elvira Madigan og Sixten Sparre
Handler om hvad vi ynder at betegne som "udødelig kærlighed" selv om det netop var døden, der skilte dem i den sidste ende. Dramaet finder sted dels i Svendborg dels på Tåsinge i sommeren 1889, hvor parrets flugt ender i Nørreskoven. En flugt som var påbegyndt i Sverige i maj måned, da den gifte greve og dragonløjtnant Sixten Sparre stikker af sammen med cirkusprinsessen og linedanseren Elvira Madigan.
Den tragiske historie
Parrets vej til Svendborg og Tåsinge
Fra den 18. maj 1889 gav Cirkus Madigan forestilling i Sundsvall i Nordsverige. Det var herfra Elvira en tidlig morgen den 28. maj 1889 stak af for at mødes med Sixten. Sammen flygtede de ned gennem Sverige til Stockholm, hvorfra de fortsatte med tog til København. Fra København tog parret videre og 14 dage efter dukkede de op i Troense på Tåsinge, ”et par dage efter pinse”, hvor de boede en enkel nat på Madam Andersens pensionat.