Folkemindesamlingen

Folkemindesamlingen


Bygningen er i to etager og opført i to omgange i henholdsvis 1976 og 1993 af museets frivillige. Mange af materialerne er genbrug fra byggepladser og private.

Udstillingerne viser at politiske beslutninger ændrer på et ø-samfund. Således  også den faste broforbindelse fra 1966, Svendborgsundbroen, mellem Tåsinge og Fyn, som fik stor indflydelse på de små erhverv, på bosætning og infrastruktur. Det gode sammenhold er dog bevaret sammen med bevidstheden om værdierne i lokalhistorien.


Stueetagen

I stueetagen kan museet fremvise en meget stor og velholdt dragtsamling, samt en righoldig samling af linned og håndarbejder. Desuden findes en udstilling kaldet "De 4 aldre": Barndom, konfirmation, bryllup og begravelse.
Se de specielle udstillinger her.


Udstillingen "Fra børns verden": Vugger, barnevogne, gåstativer, tøj og legetøj. Specielt dukkerne er seværdige.


Søren Lolk: Tåsinges mærkelige bonde, var en stor personlighed med mod og viljestyrke til at kæmpe for de idealer og ideer, han troede på. Hans liv og virke satte sig dybe spor på Tåsinge i begyndelsen af 1900-tallet. Han lærte bl.a. kvinderne at henkoge. 




Kælderen

Præsentation af øens håndværk i urmager-, skomager-, maler- samt snedkerværksteder. Desuden en del smede- og skibsbygningsværktøj samt en udstilling om datidens hygiejne med tøjvask og badekar.


Ligeledes interiør fra en gammel skolestue, som fortæller historien om øens skolevæsen. Der er klassebilleder fra Tåsinges skoler tilbage til ca. 1900.


I kælderen findes også effekter som fortæller færgefartens historie fra før Svendborgsundbroen blev taget i brug i 1966, samt effekter fra 2. Verdenskrig fra en britisk flyvemaskine, der styrtede ned i Vemmenæs.


Her findes også en samling af ældre lægeinstrumenter, som stammer fra en lægepraksis i Troense og en i Landet.

Share by: